Järva Begravningsplads
Öarna
1. præmie i åben konkurrence 2010
kategori
Landskab, Kulturhistorie og Rekreation
lokalitet
Järvafältet Stockholm, Sverige
bygherre
Kyrkogårdsförvaltningen, Stockholm Stad
samarbejdspartnere
Totalrådgiver: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Underrådgiver: Poul Ingemann
ydelse
Helhedsplan, landskabsbearbejdning, projeketring af byggede elementer
areal
60 ha
status
Igangværende projektering, 1. etape udføres 2019 - 2021
 

Järvafältets Begravningsplats skal ses som en del af Igelbäckens kulturreservat, som er en synlig og naturlig tilføjelse i et rekreativt landskab midt imellem de omkringliggende boligområder. Begravelsesområdet er et led i udviklingen af Järva friområde.

På Järvafältets Begravningsplats kan fortid, nutid og fremtid smeltes sammen. Grave fra vikingetid og middelalder skaber sammen med nye gravskikke og gravformer - en integration i tid og rum mellem gammelt og nyt, mellem kulturer og traditioner. Järvafältets Begravningsplats bliver et moderne hvilested, som forener nærheden til storbyen med karakteren af et naturskønt, stemnings- og fredfyldt rum.

Ambitionen med dette forslag er at tilføre området høje arkitektoniske og kunstneriske værdier. Dette skal bidrage til områdets identitet og fællesskabsfølelse – både for beboerne omkring Järvafältet og alle andre, der ønsker at opleve gravpladsen.

Hele Järvafältet er som landskab åbent og tilgængeligt for alle, en demokratisk parksituation. Vores ønske er ikke at forandre landskabet til en symbolsk ladet kirkegård. Vi ser landskabet som et ”ready-made” som i sig selv rummer mange historier som kan kompletteres med nye. Begravelsespladserne udføres som mindre øer i det åbne landskab. Begravelsespladserne tager farve og navn efter placeringen i det karakteristiske landskab. De består alle af et indhegnet gravområde og et mindre hus/overdække, der dels markerer overgangen fra landskabet til begravelsespladsen, dels kan indeholde en række mindre programmer som ly og læ i dårligt vejr, en lille stol til at tage med sig på begravelsespladsen og vand.

 

Collage 1
Situationsplan
Luftfoto
Diagram 1+2
Diagram 3+4
Udsnit A
Collage A
Udsnit B
Collage B
Udsnit C
Udsnit D
Udsnit E
Udsnit F
Udsnit G
Collage G